Vi anbefaler varmt, at du begynder dit nye roliv i vintersæsonen - du kommer i bedre form, imens du lærer rotagets basiselementer at kende, ligesom en del af kommandoerne bliver indlært. På den måde bliver alt meget nemmere, når vi går i bådene til foråret.
Fra november til marts arbejder vi alle med formen indendørs. Nye roere får samtidig adgang til alle de andre motionsaktiviteter og sociale begivenheder, der udgør kernen af Roklubben Gefion.
Du finder masser af smil på vandet - og i klublokalerne hos Gefion
Vi ligger smukt placeret i Svanemøllehavnen på Østerbro i København.
Bådehallen er fyldt med skønne både, som giver mulighed for flere typer roning - hverdagsture, aftenture, lørdagsture inkl. morgenmad i Taarbæk, weekendture og ferielangture.
Du skal være klar til at bruge tid på roningen, der samtidig er en meget social sport. Vi står sammen om vores klub og elsker den fysiske velvære, roture og vintertræningen giver os, samtidig med at nye venskaber bygges.
Gefion byder på Intens træning, hyggelig træning, opbyggende træning og musikalsk træning - lidt af det hele og alt, hvad du lægger i træningen. Derudover er der selvfølgelig alt det sociale oveni.
Sådan ser programmet ud vinteren 2024-2025:
Tilbud om *yoga foregår cirka hver anden fredag - tjek aktivitetskalenderen.
Roning er god motion for hele kroppen - både sommer og vinter.
Gefion tilbyder både sportslige og sociale aktiviteter.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!