Roreglement

Roklubben Gefion

ROREGLEMENT

SIKKERHEDEN SKAL VÆRE I ORDEN !

VI DRØFTER OG OPDATERER JÆVNTLIGT VORES ROREGLEMENT

GEFIONs ROREGLEMENT

 

 

1. Roning

 

Roningsæson

Rosæsonen er fra standerhejsning til standerstrygning.

 

Sculler- og kajaksæsonen fastlægges af bestyrelsen og offentliggøres ved opslag i klubben.

 

Bestyrelsen kan søges om tilladelse til at ro udenfor rosæsonen jf. punkt 5.

 

Rofarvand

Dagligt ro-område for korttursstyrmænd går til / fra:

  • Mod syd: For enden af stensætningen
  • Mod nord: Struckmannsparken.

 

Ture uden for dette område kræver langtursstyrmandsret.

 

Roning er ikke tilladt i følgende områder:

Kalkbrænderihavnen – Svanemøllehavnen - Hellerup Havn - Tårbæk Havn.

 

Weekend- og langture med overnatning skal godkendes af bestyrelsen jf. punkt 6.

Langture ros efter DFfR’s langtursreglement.

 

Inriggerroning

Inriggere må ikke anvendes uden fuldtalligt mandskab, og af dette skal mindst én have styrmandsret. I både med mandskab, hvoraf nogle ikke er frigivet, skal styrman-den tillige have modul a og b.

 

Er der på holdet mere end én med styrmandsret, er det den, som indskrives som styrmand i ro¬protokollen, der har ansvaret.

 

På langture med deltagelse af flere både skal der være en langtursstyrmand i hver enkelt båd.

 

Styrmanden fører turens mål, bådnavn, holdets navne/medlemsnumre og starttids-punkt i protokollen; efter turen indføres hjemkomst¬tidspunkt og antal roede kilometer.

 

Klubben skal være låst, når den er tom. Styrmanden er ansvarlig for at medtage nøgle i båden.

 

Opstår der uløste vanskeligheder undervejs, eller efterlades en båd uden for klubbens område, har holdet pligt til at sørge for, at båden kommer hjem så hurtigt som forholdene tillader det. Indberetning skal ske til bestyrelsen.

 

I tilfælde af dårligt vejr kan roforbud nedlægges af vagthavende styrmænd i samråd.

 

Outrigger-roning

For at opnå outriggerret forudsættes det,

  • at roeren har kortturs-styrmandsret
  • at roeren uden hjælp kan foretage ombordstigning, sætte fra broen, lægge til og gå fra borde i en singlesculler
  • at en instruktør med outriggerret skønner, at roeren har den fornødne rutine, erfaring og sikkerhed i at ro outrigger, og
  • at roeren kan udføre den nedenfor beskrevne procedure ved kæntring.

 

Roning i outrigger begynder først, når vandets temperatur er 12°C og derover. Hvis vandets temperatur falder til under 12°C inden standeren tages ned, ophører roning i outrigger. Afstanden til kysten må ikke overstige 100 meter (12-14 åretag vinkelret ud fra kysten).

 

 

2. Sikkerhed

 

Svømmefærdighed

Det påhviler det enkelte medlem at sikre sig til enhver tid at kunne opfylde Gefions krav til svømmefærdighed.

 

Inden et nyt medlem kan deltage i roning, skal der afleveres et bevis for svømmefær-dighed over distancen 300 m. Dette bevis må ikke være mere end et år gammelt.

 

For at ro kajak eller outrigger kræves en svømmeprøve på 600 m.

For ethvert aktivt medlem skal svømmeprøven fornys hvert andet år.

 

Ved kæntring skal roeren/roerne holde sig til båden og bruge den som opdrift, og hur-tigst muligt komme ind til kysten, hvor roeren/roerne kan bunde. Her tømmes båden for vand, inden roeren/roerne igen stiger om bord. Husk dog, at roerens sikkerhed kommer før bådens.

 

Redningsveste m.m.

Redningsveste, bådshage og øsekar skal medbringes i båden.

 

Deltagere på roskolerne skal bære redningsvest.

 

Redningsveste må kun anvendes til deres egentlige formål.

 

Iføring af redningsvest skal øves i forbindelse med roskole, korttursstyr-mandskursus og i forbindelse med anden instruktion.

 

Klubben har tre typer af redningsveste:

  • To røde, som ser ens ud – men har forskellige udløsningsdutter:

- Vesten med et A (automatisk) og en RØD dut, er selvudløsende – så snart den kommer i vandet, pustes den op. A- veste skal altid bæres på.

- Vesten med et M (manuel) og en GUL dut, udløses ved, at den enkelte roer selv trækker i den gule dut. M- veste placeres i båden med et vel-crobånd.

  • Gule redningsveste, som placeres i båden

 

I april måned og/eller når vandet er under 10 grader, skal man ro kystnært, dvs. in-denfor af en afstand af 100 meter fra kysten. Endvidere henstilles det, at alle roere bærer redningsvest.

 

Styrmanden skal bære selvlysende vest, hvis man er ude sent eller i tåget vejr.

 

Balance i båden

Ved skift i båden er balancen i båden den vigtigste faktor for at undgå at båden tipper.

 

Alle roere skal være opmærksomme på den måde de placerer sig i båden ved skift.

 

Den ansvarshavende styrmand for båden oplyser roerne om, hvordan skiftning skal foregår.

 

Så snart man er kommet på plads – skal åren på vandet – inden man retter på spændtholder, drikker vand m.m.

 

 

3. Styrmandens ansvar og rettigheder

 

En styrmand har på enhver tur det fulde ansvar over for klubben for såvel turens for-løb som for materiellets behandling. Ansvaret gælder, fra båden tages fra pladsen i bådhallen, til den igen står på sin rette plads.

 

Efter mørkets frembrud skal båden føre forsvarligt hvidt lys iflg. søfarts-reglerne.

 

Opnåelse af styrmandsret

Styrmandsret kan tildeles medlemmer, der har bestået et af bestyrelsen godkendt styrmandskursus.

 

Korttursstyrmænd

Kvalifikationskrav: Minimum 1 års rimelig roaktivitet (ca. 300 km), samt tilfredsstillen-de deltagelse på styrmandskursus i teori og praksis.

 

Enhver roer, der er frigivet til at ro i inrigger er et potentielt emne til også at blive kort-tursstyrmand.

 

Uddannelsen giver ret til at ro som ansvarlig styrmand i klubbens daglige rofarvand. Samtidig får den enkelte endnu bedre teoretisk og praktisk ballast, idet man naturligvis kommer omkring emner i uddannelsen, som enten ikke gennemgås så grundigt på den almindelige roskole eller slet ikke berøres i den forbindelse.

 

Korttursstyrmandsuddannelsen består af to dele, en teoretisk- og en praktisk del. Det er klubbens egne instruktører, som forestår undervisningen. Den teoretisk og den praktisk del afsluttes med en prøve.

 

Som kursusmateriale til den teoretiske anvendes DFfR´s styrmandsmappe. Materia-let består af 12 afsnit.

 

Den praktiske uddannelse foregår på vandet med en instruktør, og på et tidspunkt kan styrmandsaspiranterne ro uden instruktør, hvis instruktøren vurderer, at det er forsvarligt. Altså inden de er tildelt styrmandsrettigheden.

 

Korttursstyrmandsaspiranterne skal ved den praktisk prøve på vandet:

  • kunne lægge til ved pontoner
  • lægge til ved en høj kaj (boldværk)
  • styre ind i havnene i daglig rofarvand
  • kende alle kommandoer
  • have ansvarsfølelse og være i besiddelse af sund fornuft og dømmekraft
  • have deltaget i en kæntringsøvelse indenfor de seneste 2 år

 

Prøven aflægges i 4-åres inrigger.

 

Ved prøverne kan enten instruktørerne eller formand/rochef tildele styrmandsrettig-heden til en kortturstyrmand efter tilfredsstillende prøveresultater.

 

Langtursstyrmand

Langtursstyrmandsret kan af bestyrelsen tildeles medlemmer, der har bestået et af bestyrelsen godkendt langtursstyrmandskursus.

 

Uddannelsen giver ret til at føre en båd udenfor klubbens daglige rofarvand.

 

Enhver korttursstyrmand i klubben kan uddanne sig til langtursstyrmand.

 

For at blive langtursstyrmand kræves, at roeren

  1. er korttursstyrmand
  2. har deltaget og bestået DFfR´s træningsmoduler A og B
  3. har deltaget i flere overnatningsture inden deltagelse i et langtursstyrmandskursus
  4. har deltaget i og bestået et DFfR’s langtursstyrmandskursus
  5. har ansvarsfølelse og være i besiddelse af sund fornuft og dømmekraft
  6. har arrangeret og gennemført en frigivelsestur med mindst to overnatnin-ger i fremmed farvand, dvs. planlagt rute, overnatninger, pakning af både ved bådebro og i vandet, samt anvendt søkort.

En langtursinstruktør fra klubben er med i planlægningen og i afviklingen af turen. Frigivelsesturen skal være åben for alle medlemmer. Dvs. med tilbud ved opslag i klubben til mindst 4 medlemmer. Dog har langtursstyr-mandsaspiranten mulighed for at vurdere om et medlem vil kunne klare den planlagte tur, og evt. meddele at et medlem ikke kan deltage. Instruktøren, der er med på frigivelsesturen kan tildele styrmandsrettighe-den i samarbejde med klubbens bestyrelse.

 

Klubinstruktør

Som instruktør kan man uddanne og frigive nye roere efter aftale med bestyrelsen.

 

For at blive instruktør kræves flere års roerfaring, og det forventes, at medlemmet har roet adskillige km i daglig rofarvand.

 

Det forventes også, at medlemmet har deltaget i flere rokurser i klubben som hjælpe-roer.

 

Klubtrænerkursus A i DFfR giver adgang til at blive hjælpeinstruktør, og når både A og B kurset er gennemgået og afsluttet med en prøve, er man uddannet instruktør.

 

Bestyrelsens ansvar

Klubbens bestyrelse har det endelige ansvar for tildeling af styrmandsrettigheder. Ligesom det er bestyrelsen, der bevilger medlemmernes muligheder for deltagelse i DFfR’s kurser.

 

Desuden kan bestyrelsen dispensere for ovenstående regler.

 

 

4. Materiel

 

Inden roturen indfedtes årelæderet, såfremt båden har metal-svirvler.

Efter turen spules og aftørres båden. Båden placeres på bådvognen så tæt på skottet som muligt. Bådvognen spules.

 

Årefedt på svirvler og årelæder renses af med papir eller klud beregnet til formålet.

 

For- og agterrum efterlades med åbne luger, og dækslet agter åbnes.

 

Eventuelle skader indføres i ankeprotokollen, og der hænges et reparationsskilt på båden.

 

 

5. Vinterroning

 

Medlemmer, der ønsker at ro i vintersæsonen fra standerstrygning til standerhejsning, skal skriftligt søge bestyrelsen herom.

 

Vinterroningstilladelse, gives skriftligt til det enkelte medlem, gælder kun for den på-gældende vintersæson.

 

Medlemmer, der ønsker at ro i vintersæsonen, skal have udvist god roerfaring i den forløbne sommersæson (skift i båd, balanceevne, sikkerhed) og roet mindst 300 km i sommersæsonen. Desuden skal medlemmet have prøvet en kæntringsøvelse

 

Enhver roer skal være iført godt vintertøj, svømme- eller redningsvest ved roning i vintersæsonen.

 

Området for vinterroning er Københavns havn så tæt på land som muligt.

 

 

6. Langture

 

DFfR’s langtursreglement gælder og skal efterleves.

 

Der skal være en godkendt langtursstyrmand i hver båd.

 

For at deltage i langtur skal man have deltaget i en kæntringsøvelse (Gældende fra 2018).

 

Bestyrelsen skal godkende alle langture med overnatning, herunder hvem der er med som deltagere.

 

 

Revideret af bestyrelsen, marts 2017

Strandvænget 47

2100 København Ø.

Copyright @ All Rights Reserved