Roreglement

Roklubben Gefion

ROREGLEMENT

SIKKERHEDEN SKAL VÆRE I ORDEN !

VI DRØFTER OG OPDATERER JÆVNTLIGT VORES ROREGLEMENT

GEFIONs ROREGLEMENT



1. Roning


Roningsæson

Rosæsonen er fra standerhejsning til standerstrygning.


Roning i outrigger begynder først når vandets temperatur er 12°C og derover. Hvis vandets temperatur falder til under 12°C inden standeren tages ned, ophører roning i outrigger.


Bestyrelsen kan søges om tilladelse til at ro udenfor rosæsonen jf. punkt 5.


Rofarvand

Det daglige rofarvand til hvilket korttursstyrmænd har styrmandsret går til / fra:

  • Mod syd: For enden af stensætningen
  • Mod nord: Struckmannsparken.


Ture uden for dette område kræver langtursstyrmandsret.


Roning er ikke tilladt i følgende områder:

Kalkbrænderihavnen – Svanemøllehavnen - Hellerup Havn - Tårbæk Havn.


Weekend- og langture med overnatning skal godkendes af bestyrelsen jf. punkt 6.

Langture ros efter DFfR’s langtursreglement.


Inriggerroning

Inriggere må ikke anvendes uden fuldtalligt mandskab, og af dette skal mindst én have styrmandsret. I både med mandskab, hvoraf nogle ikke er frigivet, skal styrmanden tillige have modul a og b.


Er der på holdet mere end én med styrmandsret, er det den, som indskrives som styrmand i ro¬protokollen, der har ansvaret.


På langture med deltagelse af flere både skal der være en langtursstyrmand i hver enkelt båd.


Inden starten på en tur fører styrmanden turens mål, bådnavn og roernes navne ind på Rokort - efter turen sørger styrmanden for at afslutte turen, ligeledes på Rokort.


Klubben skal være låst, når den er tom. Styrmanden er ansvarlig for at medtage nøgle i båden.


Opstår der uløselige vanskeligheder undervejs, eller efterlades en båd uden for klubbens område, har holdet pligt til at sørge for, at båden kommer hjem så hurtigt som forholdene tillader det. Indberetning skal ske til bestyrelsen. 


Vagthavende styrmand(mænd) forlader ikke klubben førend de har forvisning om, at alle både er returneret til klubben - eller er bekendt med, at en både eventuelt har søgt nødhavn.


I tilfælde af dårligt vejr kan roforbud nedlægges af vagthavende styrmænd i samråd.


Outrigger-roning

For at opnå outriggerret forudsættes det,

  • at roeren har korttursstyrmandsret
  • at roeren uden hjælp kan foretage ombordstigning, sætte fra broen, lægge til og gå fra borde i en singlesculler
  • at en instruktør med outriggerret skønner, at roeren har den fornødne rutine, erfaring og sikkerhed i at ro outrigger, og
  • at roeren har deltaget i kæntringsøvelse.


Ved roning i outrigger må afstanden til kysten ikke overstige 100 meter (12-14 åretag vinkelret ud fra kysten).



2. Sikkerhed


Svømmefærdigheder

Gefions krav til svømmefærdigheder er følgende:

  • Alle aktive medlemmer skal kunne dokumentere deres svømmefærdigheder ved at indlevere et underskrevet svømmebevis til klubben.
  • For ethvert aktivt medlem skal svømmeprøven indleveres hvert andet år.
  • Til roning i dagligt rofarvand kræves der et bevis for svømmefærdighed over distancen 300 m.
  • Til roning i outrigger og på langture i fremmed rofarvand kræves der et bevis for svømmefærdighed over distancen 600 m.
  • Inden et nyt medlem kan deltage i roning, skal der afleveres et bevis for svømmefærdighed over distancen 300 m. Dette bevis må ikke være mere end et år gammelt.

Kæntringsøvelse

Gefion afholder hvert år kæntringsøvelser. Det anbefales at alle roere deltager i en kæntringsøvelse. Det indskærpes endvidere at:

  • Alle korttursstyrmænd inden opnåelse af styrmandsretten skal have gennemført en kæntringsøvelse
  • At alle roere, der deltager i langture, skal have gennemført en kæntringsøvelse


Redningsveste m.m.

Redningsveste, bådshage og øsekar skal medbringes i båden.

Deltagere på roskolerne skal bære redningsvest.

Alle roere skal bære redningsvest i april måned og/eller når vandet er under 10 grader. I samme periode, skal man ro kystnært, dvs. indenfor af en afstand af 100 meter fra kysten.

Alle roere skal benytte klubbens redningsveste.

Redningsveste må kun anvendes til deres egentlige formål.

Iføring af redningsvest skal øves i forbindelse med roskole, korttursstyrmandskursus og i forbindelse med anden instruktion.


Balance i båden

Ved skift i båden er balancen i båden den vigtigste faktor for at undgå at båden tipper. Alle roere skal være opmærksomme på den måde de placerer sig i båden når der skiftes plads.

Den ansvarshavende styrmand for båden oplyser roerne om, hvordan skiftet af pladser i båden skal foregår.

Så snart man sidder på rosædet, skal åren lægges på vandet – skal en roer eventuelt rette på spændholdt, skifte tøj, drikke vand eller andet, må dette ske efterfølgende.

Anden sikkerhed

I tilfælde af tåge og dårlig sigtbarhed, skal styrmand og besætning sørge for at give sig til kende med selvlysende genstande, lys og/eller lyd.

Efter mørkets frembrud skal båden føre forsvarligt hvidt lys iflg. søfarts-reglerne.



3. Bestyrelsens og styrmandens ansvar 


Styrmandsret kan tildeles medlemmer, der har bestået et af bestyrelsen godkendt styrmandskursus. Klubbens bestyrelse har det endelige ansvar for tildeling af styrmandsrettigheder. Ligesom det er bestyrelsen, der bevilger medlemmernes muligheder for deltagelse i ALLE DFfR’s kurser.

I særlige tilfælde kan bestyrelsen dispensere for de specifikke regler der er skitseret nedenfor.

En styrmand har på enhver tur det fulde ansvar over for klubben for såvel turens forløb som for materiellets behandling. Ansvaret gælder fra båden tages fra pladsen i bådhallen, til den igen står på sin rette plads.

Efter mørkets frembrud skal båden føre forsvarligt hvidt lys iflg. søfarts-reglerne.


4. Uddannelse til styrmand

Retningslinjer for uddannelse til korttursstyrmand

 

Som korttursstyrmand had man ret til at ro som ansvarlig styrmand indenfor klubbens daglige rofarvand. Klubben uddanner selv korttursstyrmænd, og korttursstyrmandsrettigheden tildeles efter tilfredsstillende gennemførelse af uddannelsen inklusive en teoretisk og en praktisk prøve.

 

For at komme i betragtning til uddannelse som korttursstyrmand skal roeren have følgende kvalifikationer:

 

  • Have udvist interesse for roningen
  • Have et godt rotag
  • Under roning have vist koncentrationsevne og overblik
  • Have deltaget i flere fællesture/langture uden for dagligt rofarvand
  • Have roet mindst 300 km i forrige sæson og gerne i to sæsoner


 

Uddannelsen til korttursstyrmand

Formålet med uddannelsen er at give aspiranten en udvidet teoretisk og praktisk viden om roning og bådføring som grundlag for at kunne påtage sig styrmandsansvaret.

 

Uddannelsen består af to dele, en teoretisk- og en praktisk del, der begge afsluttes med en prøve.

 

Den teoretiske del

Til den teoretiske del anvendes DFfR´s  kursusmateriele.

Materialet består af 10 afsnit:

 

Lektion 1: Medlemmernes rettigheder og ansvar

Lektion 2: Klubbens reglement

Lektion 3: Redningsmidler i daglig rofarvand

Lektion 4: Søsikkerhed

Lektion 5: Søvejsregler

Lektion 6: Vigeregler

Lektion 7: Kæntringsøvelser

Lektion 8: Søsikkerhed på nettet og nyttige apps

Lektion 9: Basal førstehjælp på vandet

Lektion 10: De ´bløde´trafikanter på vandet

 

Alle teoretiske lektionerne skal i videst muligt omfang gøres aktive og praktiske ved brug af eksempler fra oplevelser på vandet.

 

Prøven tager udgangspunkt i Lektion 10 i DFfR’s kursusmateriale.

 

Den praktiske del

Den praktiske uddannelse foregår på vandet med en instruktør og omfatter konkrete forberedelser af roning (inklusive at tage bestik af vejr og bølger, mandskab og materiel). Instruktørererne drøfter også opgaverne for en rovagt på almindelige roaftner, herunder holdsættelse.

 

Den konkrete træning omfatter:

 

  • at lægge til ved strand
  • at kunne lægge til ved pontoner
  • at lægge til ved en høj kaj (boldværk)
  • at styre ind i havnene i det daglig rofarvand
  • at kende alle kommandoer og deres anvendelse
  • at udvise overblik og lederskab for besætningen

På et tidspunkt inden tildeling af styrmandsrettigheden, kan styrmandsaspiranterne træne på vandet uden instruktør, hvis instruktørerne vurderer, at det er forsvarligt.

 

Inden tildeling af korttursstyrmandsrettighed skal styrmandsaspiranterne have deltaget i en kæntringsøvelse samt roning i Københavns Havn.

 

Når den teoretiske prøve er bestået og instruktørerne vurderer, at styrmandsaspiranten har opnået sikkerhed i styrmandshvervet og tilegnet sig de fornødne praktiske færdigheder, kan aspiranten indstilles til prøve. Ved prøven skal kortturstyrmandsaspiranten vise, at hun mestrer de foreskrevne færdigheder og med baggrund i et tilfredsstillende prøveresultat, er det enten instruktørerne eller formand/rochef der tildeler styrmandsrettigheden.

 

Den praktiske prøve foretages i en 4-åres inrigger.


Klubinstruktør

Som instruktør kan man uddanne og frigive nye roere efter aftale med bestyrelsen.

For at blive instruktør kræves flere års roerfaring, og det forventes, at medlemmet har roet adskillige km i det daglige rofarvand.

Det forventes også, at medlemmet har deltaget i flere rokurser i klubben som hjælperoer.

DFfR’s klubtræneruddanelse modul A giver adgang til at blive hjælpeinstruktør, og når både modul A og B kurset er afsluttet med en prøve, er man uddannet instruktør.

Langtursstyrmand

Som langtursstyrmand har man ret til at føre en båd udenfor klubbens daglige rofarvand. Langtursstyrmandsret kan af bestyrelsen tildeles medlemmer, der har bestået DFfR’s langtursstyrmandskursus.

Enhver korttursstyrmand i klubben kan uddanne sig til langtursstyrmand.

For at blive langtursstyrmand kræves endvidere at roeren har:

  • udvist ansvarsfølelse og været i besiddelse af sund fornuft og dømmekraft under roning
  • deltaget og bestået DFfR ́s klubtræneruddannelse modul A og B
  • deltaget i flere overnatningsture inden deltagelse i et langtursstyrmandskursus
  • deltaget i og bestået et DFfR’s langtursstyrmandskursus
  • arrangeret og gennemført en frigivelsestur med mindst to overnatninger i fremmed farvand, dvs. planlagt rute, overnatninger, pakning af både ved bådebro og i vandet, samt anvendt søkort.

Frigivelsesturen

Langtursstyrmandsaspiranten aftaler med bestyrelsen hvornår det er et godt tidspunkt at arrangere en frigivelsestur. En langtursinstruktør fra klubben er med i planlægningen og afviklingen af turen. Turen skal arrangeres for mindst fire medlemmer udover spiranten selv. Frigivelsesturen skal være åben for alle medlemmer, dvs. at den skal annonceres på Rokort.dk. Dog har langtursstyrmandsaspiranten mulighed for at vurdere om et medlem vil kunne klare den planlagte tur, og evt. meddele at et medlem ikke kan deltage. Instruktøren, der er med på frigivelsesturen tildeler styrmandsrettigheden i samarbejde med klubbens bestyrelse.


5. Materiel


Efter turen spules og aftørres båden. Båden placeres på bådvognen så tæt på skottet som muligt. Bådvognen spules.

For- og agterrum efterlades med åbne luger, og dækslet agter åbnes.

Eventuelle skader skrives som en meddelelse under ’Skader’ på Rokort.dk.


6. Vinterroning


Medlemmer, der ønsker at ro i vintersæsonen fra standerstrygning til standerhejsning, skal skriftligt søge bestyrelsen herom.

Vinterroningstilladelse, gives skriftligt til det enkelte medlem, gælder kun for den på- gældende vintersæson.

Medlemmer, der ønsker at ro i vintersæsonen, skal have udvist god roerfaring i den forløbne sommersæson (skift i båd, balanceevne, sikkerhed) og roet mindst 300 km.


7. Langture


DFfR’s langtursreglement gælder og skal efterleves. Der skal være en godkendt langtursstyrmand i alle både.

For at deltage i en langtur skal roerne have deltaget i en kæntringsøvelse.

Bestyrelsen skal godkende alle langture med overnatning, herunder hvem der er med som deltagere.


Revideret af bestyrelsen, juli 2019

Copyright @ All Rights Reserved

Roklubben Gefion
Strandvænget 47

        2100 København Ø.